ROVFUGLETRÆK
Rovfugletrækket i Danmark deles
ind i to perioder efterårstrækket og forårstrækket.
Vi ligger som et knudepunkt på rovfuglenes trækruter, om foråret skal de op
til deres yngleområder i Skandinavien, Finland og Rusland og om efteråret går
ruten den modsatte vej, når de skal til deres vinterkvarter i Sydeuropa og
Afrika.
Rovfugletræk:
Mange
af de store bredvingede rovfugle bruger termikken (opadgående luftstrømme) i
deres måde at trække på, derfor vil de undgå vandområder, da her ikke
findes termik. Dette er energibesparende og de trækker over land, så lang tid
som muligt. De krydser havene på de smalleste steder.
Når rovfuglene trækker fra Skandinavien og sydpå, samles de på steder ,hvor
landområderne snævrer ind. Gode eksempler på dette er Falsterbo i Sydsverige,
Stigsnæs på Sjælland og Sydlangeland.
Trækket er styret af fødetilgang for fuglene. En del rovfugle lever af at
fange andre fugle, disse trækker sydpå om efteråret og derfor må rovfuglene
følge med. Andre lever af smågnavere, som kan være svære at fange i
vinterperioden og disse er også nødsaget til at trække.
Man kan dele rovfuglene op i 3 grupper.
1. De udprægede trækfugle, hvor langt størsteparten af fuglene trækker
mod et bestemt
område. (Eks. Spurvehøg, Fjeldvåge).
2. De arter hvor den nordligste del af populationen trækker sydpå, mens
den sydligste del
af populationen er stand eller strejffugle. ( Eks.
Kejserørn)
3. De stationære arter, hvor en meget stor del af populationen bliver i
yngleområdet, men
hvor ungfuglene er strejffugle. (sydlige arter)
Tidspunkter for træk:
EFTERÅR: | August | September | Oktober | November | ||||||||
Hvepsevåge |
|
|
|
|||||||||
Musvåge |
|
|
|
|
|
|
|
|||||
Fjeldvåge |
|
|
|
|
|
|||||||
Blå Kærhøg |
|
|
|
|||||||||
Rørhøg |
|
|
|
|
||||||||
Spurvehøg |
|
|
|
|
|
|
|
|||||
Fiskeørn |
|
|
|
|
||||||||
Rød Glente |
|
|
|
|
||||||||
Tårnfalk |
|
|
|
|
||||||||
Dværgfalk |
|
|
|
|
||||||||
Lærkefalk |
|
|
|
|
|
||||||||||||
FORÅR: | Marts | April | Maj | Juni | ||||||||
Hvepsevåge |
|
|
|
|||||||||
Musvåge |
|
|
|
|
|
|
|
|||||
Fjeldvåge |
|
|
|
|
||||||||
Blå Kærhøg |
|
|
|
|
||||||||
Rørhøg |
|
|
|
|
|
|||||||
Spurvehøg |
|
|
|
|
|
|||||||
Fiskeørn |
|
|
|
|
|
|||||||
Rød Glente |
|
|
|
|
||||||||
Tårnfalk |
|
|
|
|
|
|||||||
Dværgfalk |
|
|
|
|
||||||||
Lærkefalk |
|
|
|
|
Forårstrækket: Her er især to steder
i Danmark kendte som gode træksteder: Skagen og
Nordsjælland ( Rørvig, Gilleleje og Hellebæk )
Generelt kan man sige at trækket over Skagen er et par uger senere end
trækket over Nordsjælland.
Vejret spiller igen en stor rolle, især vindretningen. En periode med godt
vejr og sydlige til sydøstlige vinde i Nordeuropa giver som regel gode
træktal på de danske træksteder.